Yerba mate te - fodboldstjernernes hemmelighed


Yerba mate te drikkes af Messi, Suarez og neymar.

Du har muligvis set Lionel Messi, Luis Suarez og Antoine Griezmann komme spankulerende med en stor kop ubekendt drikkelse inden kamp. Fra et stort brunt/sort krus med stål-sugerør går de - og mange andre - og sipper af drikken der synes at være magisk. Der er tale om den sydamerikanske mate-te, der har været populær på de kanter i århundreder. Det er sågar blevet nationaldrikken i Argentina. 

Siden flere og flere sydamerikanske fodboldspillere har gjort sig bemærkede i de store europæiske ligaer har yerba mate vundet indpas i først La Liga, så Premier League og nu Superligaen. Blandt danske fodboldspillere er teen mest kendt fra midtbanegeneralen Pierre Emil Højbjerg (Tottenham) og superligaens målkongen Patrick Mortensen (AGF). Men hvorfor er det at flere og flere europæiske fodboldspillere har taget mate til sig og drikker det i stor stil?

 

Effekten af yerba mate

Ligesom kaffe, er yerba mate en koffein-rig drik, der derfor kan bidrage til mentalt overskud, ligesom det også er bevist, at koffeinen kan hjælpe med at holde dig skarp i løbet af dagen.

Hvor kaffe og yerba mate adskiller sig er på indholdet af vitaminer og mineraler, hvor du i mate finder thiamin (B1) og B6-vitaminer samt mineralerne; magnesium, jern og kalium. Disse vitaminer og mineraler har en række effekter, som fodboldspillerne nyder godt af. B6-vitamin samt magnesium bidrager eksempelvis til at mindske træthed og udmattelse, ligesom B6-vitamin og jern bidrager til immunsystemets normale funktion. Hvis du vil læse mere, så følg linket her, og få fem fantastiske fordele ved yerba mate.   

 

Yerba mate - fodboldstjernernes yndlings te

Anbefalet brug

Hvis du vil have det maksimale ud af din mate-oplevelse, er det vigtigt at dit indtag og timing foregår mest optimalt. Vi anbefaler 3 milligram koffein pr. kilo kropsvægt cirka en time inden kampstart. I teen får man mellem 78-142 mg koffein pr kop, hvilket svarer til at man skal drikke 2-3 kopper mate. Mate kan drikkes på alle tider af døgnet, men egner sig bedst til når du skal opfriskes. Det kan være inden kamp, inden træning, om morgenen eller om eftermiddagen.

 

Det handler ikke kun om effekten

Det er ikke kun på grund af indholdet, at fodboldspillere drikker mate te, men også på grund af det sociale, der er associeret med det. I flere omklædningsrum er det blevet en tradition og en fast del af rutinerne at spillerne nyder sin mate mens de graver dybt efter kræfterne.

Du har fået svaret på hvad nogle af verdens bedste fodboldspillere drikker, men vi lover ikke, at det gør dig til den nye 10'er for F.C. Barcelona. Dog garanterer vi, at det gør din tid i omklædningsrummet lidt sjovere og at du vil elske følelsen af mate. Hvis du vil prøve mate, så kan du se vores store udvalg her.

 

Enjoy!

Medstifter af Matetea, Mads Riget

Mads / Medstifter af Matetea