Sådan laver du yerba mate iste (Tereré)


Vidste du, at du kan lave en lækker og forfriskende iste af yerba mate?

I Sydamerika kaldes den kolde yerba mate for tereré og er en yderst populær drik. Der findes forskellige måder at lave denne skønne, kolde mate på, alt efter hvor i Sydamerika man kommer fra - i denne artikel viser vi dig vores yndlings opskrifter!

 

Opskrift 1 - Mate iste med frisk citron og sødemiddel

Denne mate iste (tereré) er en forfriskende sommerdrik, der smager VIRKELIG godt! Den er sød, syrlig og læskende! 

Udover at isteen får munden til at løbe i vand, så kan mate, grundet indholdet af B6 vitamin og magnesium bidrage til at mindske træthed og udmattelse, ligesom yerba mate hjælper til, at du føler dig mere energisk - perfekt til de tidlige sommermorgener og sene sommeraftener. 

... Og det bedste er, at vores Matetea Kalabas holder din iste kold, mens du er ude i varmen!

Yerba mate iste (tereré) med citron og sødemiddel

Du skal bruge:

  • Stempelkande 
  • Matetea kalabas (og evt. bombilla) 
  • Tom flaske eller karaffel
  • Yerba mate (vælg din favorit - alle kan bruges)
  • Varmt vand (maks 80 grader)
  • 1 citron (eller appelsin, lime) 
  • Evt. lidt sødemiddel 
  • isterninger

Instruktioner: 

  1. Kom ca. 20g mate ned i din stempelkande. 
  2. Hæld en smule koldt vand over, så det lige dækker bladene (dette sikrer at nutrienterne og smagen bevares når det varme vand hældes over).  
  3. Tilføj det varme vand (maks 80 grader) og rør forsigtigt rundt med en ske. 
  4. Lad teen trække i 7-9 minutter afhængigt af den ønskede styrke og press derefter stemplet ned.
  5. Hæld den færdigbyggede mate over i en tom karaffel/flaske. 
  6. Tilføj saft fra ½ citron eller lime samt 1-2 tsk sødemiddel (valgfrit).
  7. Ryst karaflen eller rør rundt med en ske. 
  8. Tilføj 2 citron eller lime skiver.  
  9. Lad teen afkøle i køleskabet i 2 timer. 
  10. Kom isterninger i din kalabas og server. 

 

Opskrift 2 - Mate iste med friske sommerfrugter

Året sommerhit er fundet; en forfriskende og velsmagende yerba mate iste med friske sommerfrugter og juice.

Solen skinner, aftenerne er lange og der er mange sociale begivenheder. Leder du efter en kold drik, som smager ufattelig godt og samtidig er læskende og nem at lave, så er denne opskrift en sikke vinder for dig, som du kan servere til enhver begivenhed.

Ingredienser:

  • 1 liter varm vand (maks 80 grader)
  • 25 gram yerba mate (alle varianter kan bruges)
  • 1/2 liter frisk juice
  • Skåret frugt: 1/2 appelsin, 1/2 citron, 1 håndfuld jordbær, 1 håndfulde blandede bær

Instruktioner:

  1. Hæld yerba mate i en stor kande med varmt vand i 5 minutter. Si alt vandet fra og sæt det på køl indtil det er koldt.
  2. Rør appelsinsaft i den bryggede yerba mate og tilsæt dine skiveskåret sommerfrugter samt isterninger. 

Kun fantasien og kreativiteten sætter grænser hvor du kan tage din iste hen. Foretrækker du andre frugter eller vil du undlade nogle af dem fra opskriften, så kan du sagtens det.

Så er det bare ud at nyde solskinsvejret!

 

Tak for at du læste med!

Medstifter af Matetea, Kasper

Kasper / Medstifter af Matetea